Fejl virksomheder begår på Instagram og sådan undgår du dem

Fejl din virksomhed laver på Instagram

Over 25 mio. virksomheder har en Instagram profil og det et af de bedste medier til at interagere med dine følgere. Der er desværre mange virksomheder, som ryger i nogle af faldgruberne og begår nogle helt elementære fejl. På den bekostning kan du risikere at dine opslag ikke når ud til folk, eller dit publikum simpelthen vælger dig fra.

Jeg har her sat fokus på nogle af disse fejl, så du kan undgå dem og blive endnu skarpere på dine sociale medier.

 

Praktisere envejskommunikation.

Den største fejl, man kan begå på noget socialt medie, er at undlade at svare brugerne. Uanset om de er sure eller glade, fortjener de et svar. Når du svarer dine kunder, så svar dem personligt med et sprog du også ville bruge, hvis du stod foran dem i din butik. Vær ikke bange for at vise noget personlighed – Mød dem i øjenhøjde. Ingen bryder sig om at få en formelt computersvar tilbage.

 

Deler hashtags op.

Det er en klassisk fejl. I stedet for at skrive #godt #tilbud skal altså man skrive #godttilbud. Man skal også skrive #Housedoctor i stedet for #House #Doctor og så videre. Jeg har også skrevet en artikel om hvordan du skriver gode Instagram Hashtags

 

Du poster én gang hver 14 dag.

Top brands på verdensplan poster i gennemsnittet 4,9 billeder i ugen. Så det vil være en god start at sigte efter 5 opslag i ugen, hvis du vil være top of mind. Dog med det i mente, hellere kvalitet en kvantitet, så hvis du kun har 3 gode, så nøjes med dem.

 

Laver konkurrencer i lange baner.

En konkurrence kan være effektiv, men pas på med ikke at lave din profil til en gavebod. Du risikere at dine følgere kun følger dig fordi de kan vinde fede præmier. Når du laver konkurrencer, skal du altid lave et mål. Du får ikke meget ud af at bare forære tingene væk. Brug det i stedet som en mål for at føre en særlig kampagne. Det kan være at få dine følgere på din Facebook (for du har da Facebook ikk’?) over på Instagram, hvor konkurrences essens fåregår på Instagram.

 

Lægger billeder op uden tekst.

Dit billede kan være noget så flot, men hvis det står alene så mister det sin kraft. Fortæl din historie og brug mediet som dit talerør. Forklar hvorfor det netop er det billede du poster og i hvilken sammenhæng. Fortæl så man kan mærke der sidder en person bag skærmen.

 

Lægger uskarpe eller direkte dårlige billeder op.

Du behøver ikke være uddannet fotograf for at få succes på Instagram og tage nogle gode billeder. Inden du lægger et billede op, kig på det og spørg dig selv: kan jeg gøre det bedre? Gør dig umage, det giver pote. Kvalitet frem for kvantitet. Mange kan rigtig godt lide miljøbilleder. Brug Instagram til at vise hvordan dine varer kan bruges. Fx hvordan du ville style en bluse eller hvordan man kan træne med et nyt fitnessredskab.

 

Du poster for mange billeder af dine produkter.

Endnu en klassisk fejl, som virksomheder begår på de sociale medier er, at lave mange post der udelukkende handler om deres produkter, nærmest som et katalog. Det virker ikke – det er ikke spændende kun at se produkter. Tag dem med backstage og vis billeder med dine medarbejdere, når de har haft succes med et projekt eller lignende. Det virker rigtig godt at vise den menneskelige side af en virksomhed. Det er også med til at understrege den følelse af nærhed, som mange har på Instagram. Underholdning hitter i øvrigt, så prøv at mikse et par sjove billeder ind en gang i mellem – og det må meget gerne være relevant for jeres branche.

 

Fortæller ikke hvordan de får fat i varen.

Det er rigtig fint hvis du har taget et knaldgodt billede, men husk at vejlede kunden og fortæl dem hvor de skal gå hen. Det behøver ikke være en lang og kedelig salgstale (tværtimod det), men brug evt. dit link på profilen til at guide kunden hen til siden. Der findes måder at integrere Instagram og webshops på.

Jeg hører meget gerne om dine erfaringer i kommentarfeltet i bunden af siden.

Læs også...

2 tanker om “Fejl virksomheder begår på Instagram og sådan undgår du dem

    • Christina Refsgaard Jensen siger:

      Hej Isabel,
      Er ikke helt sikker på hvad dit spørgsmål går ud på. Kan du uddybe? 🙂

      Hilsen
      Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *