Pinterest begynderguide for virksomheder

Kort fortalt er Pinterest en krydsning mellem en opslagstavle og en collage. Du får muligheden for at gemme billeder du har set på nettet og oprette opslagstavler – såkaldte boards.

Pinterest er en god platform til at give dine følgere og målgruppe inspiration til anvendelse af dine produkter. Fokuser på relevant indhold og tilknyt nogle gode søgeord, for at få størst organisk rækkevidde.

 

Hvilket segment er på dette medie?

Dem der fylder allermest på Pinterest er uden tvivl – kvinder! og der er mange af dem, nemlig ca. 80 % af brugerne er kvinder. Aldersmæssigt spænder det bredt, men størstedelen er 22-54 år og som bonusinfo er 7/10 af dem mødre (kan være relevant viden for dig hvis målgruppe er mødre).

I en undersøgelse har 98 % af brugerne sagt at de bruger mediet til at opdage nye brands og planlægge indkøb. Så det er altså et købeklar segment vi har med at gøre.

 

Brug 2 min. på at se denne video kort fortalt hvad Pinterest er

Miniparlør – Disse udtryk skal du kende for at begå dig

Pin. Dette kan oversættes til opslag eller indlæg. Dette er et billede du har “Pinnet” på en af dine boards.

Repin. Repin er når du deler er pin som en anden har lagt op og tilføjer den til dine egne opslagstavler.

Pinner. Dette er et udtryk man kan bruge på flere måder. Du er en pinner når du er bruger af Pinterest og du “pinner” når du lægger et nyt billede (eller pin) op på din profil.

Board. Dette er dine opslagstavler. Opret nogle forskellige kategorier og give dem sigende navne. Et board består af en række pins.

 

 

Få succes på Pinterest

Mediet handler i høj grad om billeder. Når du laver indhold til din side, så sørg for at billederne du bruger er dele-venlige og god kvalitet. Fokuser på livsstil og ikke produkter, når du poster nye pins. Promover en livsstil der afspejler din virksomhed og dine produkter. Brugerne gennemskuer dig med det samme, hvis du laver for meget direkte reklame og de er eksperter i at sortere reklame fra, tænk derfor altid på din målgruppe når du poster. Brug også Pinterest til at vise at du er eksperten inden for dit felt, igennem dine opslag og billeder.

 

 

Dette kan du få ud af en Pinterest profil

  • Øget trafik. Ved at dele gode livsstilsbilleder af dit brand, kan du fange brugernes interesse og lede dem ind på hjemmesiden for at læse mere. Pinterest er endnu ikke domineret af de danske virksomheder, men mange udenlandske virksomheder har haft stor succes med øget trafik på denne måde. Tilføj altid en kort tekst til dine billeder med nogle relevante søgeord.

 

  • Målbart indhold. Opret din side som en Business sige og få tal på hvordan din profil performer og se hvilke “pins” der fungerede godt og hvilke der kunne arbejdes mere på. På den måde kan du evaluere på dit indhold og forbedre din målsætning.

 

  • Indeksering i Google. Dine billeder bliver indekseret i Google, hvilket betyder at du får en øget synlighed på dine organiske søgeord du knytter til dine billeder. Dette kan være med til at give dig endnu mere trafik fra Google og ikke kun fra Pinterest.

 

  • Udtryk dig visuelt og skab øget kundeloyalitet. Brug Pinterest til at brande din virksomhed og dine værdier. Post noget spændende indhold som din målgruppe synes er interessant og/eller brug mediet til at nå et nyt kundesegment.

 

Disse overvejelser bør du gøre dig på din profil

Vælg URL. Brug en URL der identificere dig. Det kan være dit navn eller om det skal matche dit indhold du pinner på siden.

Board navne. Giv dine boards et kort og sigende navn. Tilføj også meget gerne en beskrivende tekst som en rød tråd til hvad dit board indeholder. Skriv på dansk hvis din målgruppe er dansk.

Dele-boards. Du kan enten lade dine boards være private, så kun du kan tilføje pins, men du kan også give andre adgang til at tilføje pins. Prøv dette af og test det på din målgruppe – det er jo et socialt medie. Brug boardet til at samle idéer fra mange. Det kunne fx være kunder der viser hvordan de bruger dine produkter.

Tilføj hjemmeside adresse til din profil. Hvis du ønsker trafik (det gør de fleste) så er det med at gøre det nemt for brugerne ved at tilføje et link hvor de kan finde din hjemmeside/webshop.

Fortæl noget om dig selv. Skriv en god beskrivelse til din profil. Teksten skal være sigende og fortælle noget om din virksomhed, hvad du brænder for at hvad du ønsker at udtrykke med profilen.

Pinterest begynderguide

 

Faldgruber – Dette skal du være opmærksom på

Hvis du bruger andres billeder, skal du være opmærksom på ophavsret og huske at spørge om lov, dette er gældende på alle sociale medier og alt aktivitet på internettet. Læs mere om ophavsret på internettet her på Kultur Ministeriets hjemmeside.

 

Instagram vs Pinterest

Pinterest og Instagram har nogle fællesnævnere, men der er nogle væsentlige forskelle på disse to sociale medier. Fordelene ved Pinterest er at indhold nemmere spredes, hvilket godt kan være en stor udfordring på Instagram, da man ikke i lige så høj grad deler hinandens billeder. En anden vigtig pointe er at Pinterest indekseres på Google, og især billedsøgningerne på Google virker Pinterest godt. Fordi man kan indsætte links på Pinterest, er det også med til i højere grad at skabe trafik ind til virksomheders hjemmesider ned på Instagram, hvor du ikke kan insætte aktive links i opslag.

På Instagram handler det om hashtags, hvorimod på Pinterest om at bruge populære søgeord, hvorefter dit billede vil blive vist i alle søgninger der indeholder min. ét af søgeordene. På Instagram kan du hurtig drukne samtidig med at du skal være meget mere præcis på dine fokusord eller hashtags for at nå ud til folk. Ikke at undervurdere, for Instagram har høj potentiale. Læs mere om at skrive gode hashtags til Instagram her

 

Få opmærksomhed

Der findes over 200 mio. “pinnere” på verdensplan, der alle har én ting til fælles. De leder efter inspirerende idéer. Hvad enten der er opskrifter, tips til boligindretning eller de perfekte sko, hvorfor ikke vise dem din virksomheds idéer frem?

 

Jeg hører meget gerne om dine erfaringer i kommentarfeltet i bunden af siden ?

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *