Sådan skaber du kvalitetsindhold på Instagram, der får din konto til at vokse

4 trin til kvalitetsinhold på Instagram

De seneste 5 år har algoritmen på Instagram ændret sig meget. I begyndelsen kunne man få sin konto til at vokse hurtigt selv med lavkvalitetsbilleder, men dette er blevet sværere i dag. Det er vigtigt at den nye algoritme ikke stopper dig, du skal blot lære at arbejde ud fra de nye betingelse.

Kvalitetsindhold der skaber engagement er vigtigere end nogensinde for at få din virksomhed til at vokse på Instagram. Nøglen er at kontinuerlig at lægge indhold op som din målgruppe kan lide og har lyst til at engagere sig i. Så snart algoritmen opsamler at du skaber indhold dine følgere kan lide, så får dine opslag en bedre position for nye potentielle følgere.

En anden grund til hvorfor du skal skabe kvalitetsindhold er at det giver dig en mulighed for at tjene penge på din Instagram konto. Mange firmaer er interesseret i at lave samarbejde med Instagram influencers eller blogger for at få promoveret deres produkter eller ydelser. Brug din profil som portfolio.

At skabe godt indhold til Instagram kræver det planlægning og er ikke noget der sker over natten. Der skal lægges tid og energi i det før det begynder at give pote.

 

4 trin til at skabe godt indhold på Instagram

1) Planlægning af dit Instagram indhold

Det allerførste du spørger dig selv om, hvem er min målgruppe og hvad kunne de godt tænke sig at se for at de synes det er interessant? Dette er det allervigtigste frem for alt. Find din niche og virkelig læg energi i det. Lad dig ikke blive kørt ud af et sidespor ved at poste indhold uden for din målgruppe, det vil sløve din kontos udvikling. Så hvis du har en madvirksomhed eller er madblogger, så laver 100 % madrelateret indhold og post ikke selfies fra din badmintontræning.

Så snart du har din målgruppe og din niche på plads, så er du klar til at planlægge dit indhold. Gør det fx en uge frem og sørg for at variere dit indhold. Har du fx en tøjbutik, så mix ugens billeder med 4 outfit billeder og 3 med tøjet lagt fladt ud. For at spare tid, udvælg en dag i ugen hvor du dedikerer din tid til at tage billeder. Dette kunne fx være mandag eller fredag.

 

2) Skyd billederne til Instagram

Hvis ikke dit budget ligger til et fancy spejlreflekskamera, så fortvivl ikke, de nyeste mobiltelefoner tager også billeder i en rigtig god kvalitet. Mange store Instagram kontoer bruger stadig mobiltelefoner til at tage alle deres billeder. Et dyrt kamera er ikke et kriterie for succes.

Koncentrere dig om kompositionen i dine billeder og planlæg hvordan du gerne vil have dine billeder til at se ud. Dette gør du ved at gøre dig tanker om hvilken vinkel, afstand, lys eller komposition du vil bruge. Brug din kreativitet og prøv at variere.

Tip: på dit næste photoshoot  prøv at tage så mange billeder som muligt og ændre din vinkel, afstand og komposition for at få en masse varieret, som du senere kan udvælge den eller de bedste ud fra. Gem også til senere brug for at minde dine følgere om dit tidligere indhold. Dette kan være hvis du madblogger og du senere vil minde dine følgere om en tidligere opskrift, så kan du bruge et billede fra samme photoshoot men med en ny vinkel.

 

3) Redigering af dit Instagram indhold

Hvis du kigger på enhver succesfuld Instagrammer, så har de alle én ting til fælles: en stærkt æstetisk stil igennem hele deres profil. Dette kan du også få. Der er flere værktøjer du kan bruge, jeg vil anbefale Adobe Lightroom (mobil-app og computer) eller VSCO (kun mobil-app).

Hold en konsekvent stil på din profil og så vil dine følgere begynde at kunne genkende dit indhold, uden at skulle tjekke hvilket navn der står over det. En ny følger kan bruge kun 3 sek. på at tage stilling til om de ønsker at følge din konto, ud fra et helhedsindtryk af din profil.

 

4) Upload dit Instagram indhold

Vær strategisk når du vælger hvilket indhold, du skal lægge op i hvilken rækkefølge. Her kan du bruge VSCO app’en til at se billederne stillet op ved siden af hinanden, for at skabe det mest æstetiske udtryk. Undgå at poste to billeder efter hinanden der ligner hinanden for meget.

Så snart du har valgt en rækkefølge, er det tid til at lægge dem op. Bemærk at du ikke kan planlægge opslag automatiske. Et tip er at du kan forberede din opslag og gemme som kladder. På den måde så skal du blot ind og trykke upload, så snart du ønsker dine opslag skal vises.

Men det er ikke slut, så snart du har lagt dit billede op. HUSK Instagram belønner engagement, så husk at svare på kommentarer på dine opslag. Besøg også dem og interagere med deres opslag ved at like nogle af deres. Dette har to formål: For det første så fortæller du algoritmen at du har et forhold til dine følgere og at du gerne vil se mere. Men det vil også få dit indhold placeret højere på din følgers feed.

 

Med disse trin er du klar til at begynde at arbejde på din Instagram konto. Lav noget godt indhold din målgruppe ønsker at se. Så skal din konto nok vokse sig større. Vær tro imod din niche og brug din tid på at planlægge og udføre dit indhold.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *