Ny Creator profiltype til Instagram Influencers

Instagram ser tydeligvis potentialen i Influencer marketing og er netop nu ved at teste en helt ny profiltype ud via deres mest indflydelsesrige brugere.

Influencers har længe efterspurgt flere detaljerede værktøjer til at spore følgertilgang og engagement på deres profiler, som i dag ikke findes i en virksomhedsprofil.

Instagram har lyttet og er gået i gang med at teste en ny brugerversion, der hedder ”Creator Profile”, som skal udfylde de manglende huller. Det vil komme til at minde mere om business manager, som vi kender der fra Facebook og give eksklusive funktioner og analyser.

Her er nogle af de værktøjer du kan glæder dig til

  • Tilgå alt dit content og opslag samlet
  • Se hvordan hver enkelt opslag performer
  • Brug filter for at organisere dit indhold
  • Statistikker om dine følgere (fx alder, køn, demografi)
  • Se engagement for dit indhold
  • Find ud af hvordan folk finder dit indhold
  • Nemmere at besvare beskeder
  • Identificer dine topfølgere
  • Shopping opslag (linke direkte på billedet til hvor produkterne kan købes)

 

Fordele ved den nye Creator Profile

Med den nye profiltype får Influencers værktøjer, der giver detaljerede informationer, der kan spore daglig og ugentlig vækstindsigter. Hvilket vil gøre det nemmere at se, om der er er følgervækst eller –fald. På den måde vil man være i stand til bedre at se, om indholdet på sin konto falder i god eller dårlig jord hos sine følgere. Med det nye værktøj vil influencers bedre kunne identificere indhold, som deres følgere reagere mest positiv på og så kunne skabe mere af dette.

Instagram interesserer sig kun for godt indhold og dem der skaber dette bliver belønnet og dem der ikke rammer sin målgruppe, kan blive straffet ved ikke at få mange eksponeringer. Den nye profiltypes værktøjer kan hjælpe med at skabe bedre indhold på siden, der i sidste ende gavner os alle.

 

Bro imellem brands og influencers

Det er ikke kun influencers, der får gavn er den nye profiltype. Virksomhederne vil også få nemmere ved at identificere de mest indflydelsesrige Influencers, da de bedre kan få statistikker på, hvor stor engagement der er hos potentielle samarbejdspartnere. På nuværende tidspunkter kan influencers kun viser engagement via storries ved hjælp af screenshots.

 

Ægte influencers

Det er ikke til at sige hvornår den nye Creator profiltype bliver rullet ud. Instagram ønsker at teste de nye funktioner godt, før de bliver tilgængelige. Rygtet går at denne Creator konto ikke bliver tilgængelig for alle. Lige som swipe-op funktionen i storries, så vil det sandsynligvis kræve, at man når et hvis antal følgere, før man får mulighed for at skifte til en Creator profil. På den måde vil det kun bliver for ”ægte” Influencers, der arbejder mere eller mindre professionelt med det.

Det forventes at Instagram kommer med en udtalelse senere i år om, hvis eller hvornår det bliver en permanent tilføjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *